Mit mål som Leadership Coach er at hjælpe såvel enkelt personer som virksomheder til at opnå indsigt og den tilstand der er nødvendig for at skabe udvikling, motivation, drive, forandring og vækst.
Magisk Mandag uge 17
Hvad nu hvis dit vægttab afhænger mere af din mentaltræning end af dit valg af kostplan?
Siger du det er ligemeget hvilken kostplan, jeg følger for at opnå mit vægttab?
Ja det siger jeg faktisk! For oprigtig talt, er det min bedste overbevisning, at langt de fleste er bevidste om, at et vægttab handler om at forbrænde mere end de indtager!
Hvorfor lykkes det så ikke for flere at holde ved og at undgå elevatorvægten?
Det er et yderst interessant spørgsmål, som jeg mener kan besvares med følgende:
Det kræver du commiter dig til aftalen med dig selv, om vigtigheden af vægttabet. Du sætter dig ned og finder frem til hvad der er din drivkraft i processen og hvordan du vil stå imod de fristelser og velmenende opfordringer til at deltage i f.eks. onsdags kage, "bare et lille stykke, du er jo så godt på vej", situationer hos dine nærmest. Når du mestrer det er du godt på vej.
Det handler om, at finde frem til den ene detalje der gør det værd, at afslå alle de ting du forbinder med hygge, alt fra rødvinen og bearnaise saucen over kage til kaffen og fredagsslik.
Jeg ved ikke med dig, men jeg har lagt mærke til, at vi i Danmark forbinder hygge med at putte noget i munden, der på ingen måde er godt for vores kroppe.
Når dit vægttab bli'r så vigtigt for dig, at det IKKE er svært at sige NEJ TAK til fredagsøllen med vennerne, at det mål du har sat er oprigtigt og at du indser at hygge ikke afhænger hverken af alkohol, slik, kage eller kost med for mange kalorier, men af de mennesker du er sammen med og stemningen i opnår i hinandens selskab, er du godt på vej.
Undervejs, når du møder fristelser, kan du spørge dig selv, om det at indtage eksempelvis kagen, bringer dig længere væk eller tættere på dit mål!
Prøv også at find frem til den følelse du spiser på. Spørg dig selv om du virkelig er sulten eller om du spiser fordi..... Hvis det er sult, der har drevet dig ud til køleskabet, og behovet for mad er pga. sult og intet andet, er det vigtigt at du spiser til du ikke er sulten mere og ikke til du er mæt og ved at revne!
Måske, bare måske kan det hjælpe dig til et væsentligt og varigt vægttab.
Det er mandag det er magisk!
- Brug den klogt!
Drewsensvej 62B
8600 Silkeborg
Email: vibeke@kingoogco.dk
Hvem er vi?
Hos Kingo og co. finder du engagerede og kompetente medarbejdere der professionelt møder dig hvor du er. Via samtale finder du ind til dine ressourcer og indre værdier og får der igennem skabt bevidsthed om hvad der er rigtigt og vigtigt for dig! Du bliver klar til at tage det ansvar der skal til for at opnå det der er vigtigt for dig og derved skabe forandringer.