Mit mål som Leadership Coach er at hjælpe såvel enkelt personer som virksomheder til at opnå indsigt og den tilstand der er nødvendig for at skabe udvikling, motivation, drive, forandring og vækst.
Magisk Mandag uge 29
Sol sommer og studenter
Det er for alvor blevet sommer i Danmark, lige nu sidder jeg i Sebberkloster golfklub og nyder det dejlige vejr. Termometeret ved klubhuset siger 32 grader, det hænger i skyggen. De to sorte banditter der altid følger mig, ligger og sover tungt i græsset. Vi har gået godt og vel 12 km fra morgenstunden og nu er der siesta. Champagnen i glassene er kold, min dejlige mand sidder ved siden af mig og arbejder lige som jeg. Vi nyder tosomheden, stilheden og den smukke udsigt.
Sommeren er for alvor over os, den har ind til nu bragt os ene af gode oplevelser. For 3 uger siden blev vores søn student, det var kæmpestort. Den forløsning det var for de unge mennesker, endelig at kunne mødes og fejre hinanden var ubeskriveligt, ja nærmest smukt. Det er de oplevelser med de unge jeg gerne vil dele med dig i denne uge, for hold nu helt k… hvor er de skønne, seje og dygtige.
I den klasse vores søn har gået i var de 28 studerende. Vi gruede lidt for at skulle holde en af de mange ”ungdomsfester” som der skrives så meget om. De larmer, de er uansvarlige, de tænker kun på sig selv!
Men ved du hvad, jeg er fortrøstningsfuld, ser på fremtiden både for de unge og for os gamle, med glæde, for nok er de anderledes tænkende en vi er, tænker i virkeligheden også mine forældre syntes vi var lidt ”skæve” i forhold til normerne i sin tid, så det er der ikke noget nyt i. Men de er det sammen. De ved de kan præstere individuelt, men de er også supergode i flok.
Jeg har sjældent mødt mere velopdragene, høflige, hjælpsomme unge mennesker, der med stor respekt for forskellighed har favnet hinanden. De har gjort alt hvad de kunne for at holde corona fra døren og er blevet testet i tide og utide. De udviser stor forståelse for diversitet, hvad enten det handler om hvordan de ser sig selv, deres seksualitet, etnicitet eller religion.
De hjælper og støtter hinanden. Jeg hører ofte, de mangler mål og retning. De aner ikke hvad de vil. Aldrig har så mange taget sabbatår………. Faktisk tror jeg ikke de mangler noget som helst! De ved hvem de er, måske ved de ikke helt præcis hvor de vil hen, men hey, det gjorde jeg heller ikke da jeg var 20 år.
Jeg er fortrøstningsfuld men også spændt på at følge deres færd, jeg tænker arbejdsmarkedet er nødt til at tilpasse sig de unges måde at se verden på, mere end de er nødt til at tilpasse sig arbejdsmarkedet. Jeg synes vores herrelandshold i fodbold har vist at de yngre generationer er ganske særlige, de stod skulder ved skulder, stod ved, hvor svært det var at være i deres situation, var åbne om at de havde brug for hjælp og at de modtog den. De viste at voksne mænd kan græde for åben skærm og at fælles fight, sammenhold og anerkendelse og styrken af forskellighed kan føre en langt.
Det er mandag det er magisk!
- Brug den klogt!
Drewsensvej 62B
8600 Silkeborg
Email: vibeke@kingoogco.dk
Hvem er vi?
Hos Kingo og co. finder du engagerede og kompetente medarbejdere der professionelt møder dig hvor du er. Via samtale finder du ind til dine ressourcer og indre værdier og får der igennem skabt bevidsthed om hvad der er rigtigt og vigtigt for dig! Du bliver klar til at tage det ansvar der skal til for at opnå det der er vigtigt for dig og derved skabe forandringer.